Sne

Sådan tager du billeder af sne

For at fejre at sneen er faldet, er her en blogpost med tips og tricks til hvordan du kan tage bedre billeder af sne.

Sne er – i sagens natur – hvid. Husk at dit kamera er dumt og ikke ved, at det er sne der bliver fotograferet. Dit kamera tænker “hold da op, der er meget lys – jeg må hellere undereksponere”. Resultatet bliver et billede, hvor sneen er grå.

Der er to måder at løse problemet: eksponeringskompensation eller manuel eksponering.
Ved at bruge eksponeringskompensation, tvinger du kameraet til at “overeksponere”. Hvor meget skal man så kompensere? Det afhænger 100% af hvor meget sne (og andet ekstremt lyst og mørkt) der er i billedet.
Fremgangsmåden ved eksponeringskompensation er at starte med et kvalificeret gæt (f.eks. + 2/3 ev), tage et billede, evaluere billedet, justere kompensationen (hvis nødvendigt) og gentage processen indtil sneen er hvid.
Ved at bruge manuel eksponering overtager man alt “tænkeriet” for kameraet men fremgangsmåden er den samme som ved eksponeringskompensation: start med et kvalificeret gæt (f.eks. ISO 800, 1/80 sekund og f/5.6), tag et billede, evaluer billedet, lav justeringer (ISO, blænde, lukker) og gentag processen.
Et godt trick til at vide hvornår sneen er hvid, er at bruge højlysadvarslen. Fremgangsmåden er, du overeksponerer så meget, at advarslen blinker hvorefter du skruer ned et “hak”. Når højlysadvarslen stopper med at blinke ved du, at sneen er så hvid som den kan blive og stadig have detaljer.
Og en advarsel: brug aldrig skærmen bag på kameraet til at bedømme eksponering! Det er muligt, at at skrue op og ned for lysstyrken på skærmen, så skærmen viser sjældent hvordan billedet ser ud i “virkeligheden”.

One thought on “Sådan tager du billeder af sne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>