Portrætter i sneen

Portrætter i sneen

Sneen ligger over landet og indbyder til at lave flotte portrætter (og landskabsbilleder). I denne blogpost vil jeg beskrive, hvordan jeg skyder portrætter i sneen. Selve fremgangsmåden adskiller sig ikke fra hvordan jeg laver portrætter “on location” når der ikke er sne men der er nogle faldgruber man skal være opmærksom på.

Forberedelse

Det første forberedelse til et sne-shoot, et at checke vejrudsigten og tage sine forholdsregler ud fra den.
Det næste er at tage varmt tøj på – hvilket gælder både for fotografen og modellen. Portrætfotografering er ikke det mest fysisk krævende og man risikerer hurtigt at komme til at fryse, når man står relativt stille ude i det kolde snelandskab. Som fotograf skal man huske, at man skal kunne betjene kameraet, så det er en rigtig dårlig idé at tage luffer på. Faktisk findes der specielle vanter til fotografer, hvor man kan tage spidsen på pegefingeren af og på. Andre gode handsker er handsker til løbere: de sidder tæt til fingrene og isolerer en smule.
Hvis man skal være langt væk i længere tid, kan det være en god idé at tage noget varmt at drikke med.
Batterier kan opføre sig mærkeligt i kulde og derfor har jeg ekstra batterier i en inderlomme i jakken, så da kan holde varmen. Jeg har også ekstra hukommelseskort og en pudseklud i en inderlomme. På den måde slipper jeg for at skulle åbne tasken hvis jeg skal skifte kort eller fjerne snefnug fra objektivet.
Det er også en bonus, at få en assistent med. Når man er på location er det altid rart med nogen der kan hjælpe med at holde lamper og reflektorer og sørge for at de ikke vælter eller flyver væk og passe på, at trafikken ikke er i vejen for fotografen og omvendt.

Eksponering

Det bedste tip jeg kan give mht. eksponering i snelandskaber, er IKKE at bruge de hel- eller halv-automatiske indstillinger på kameraet. Disse indstillinger eksponerer så billedet bliver medium gråt, hvilket betyder, at sneen som udgangspunkt bliver grå og ikke hvid. De hel- og halv-automatiske indstillinger ændrer også eksponeringen alt efter hvor meget hvidt (sne) og mørkt (træer, buske, skygger osv.), der er i billedet. Det vil sige, at din eksponering er inkonsistent og du skal korrigere alle billederne bagefter.
Det jeg gør, er at bruge mit histogram og eksponere efter sneen manuelt. Da jeg gerne vil have, at sneen er så lys som muligt uden at overeksponere, tager jeg et billede af sneen og ændrer mine indstillinger indtil histogrammet ligger så tæt på den højre kant som muligt uden at “ryge ud over”.
Jeg starter med at “gætstimere” mine indstillinger: Jeg ved, at jeg gerne vil skyde med en stor blænde for at få baggrunden ude af fokus og sætter derfor blænden til f/1,8 (som er maksimum på objektivet). Jeg vil muligvis tilføje ekstra lys fra speedlights og sætter derfor lukkertiden til 1/125 sekund. ISO vil jeg gerne holde så lav som mulig og sætter til 250. På dette tidspunkt skinner solen og jeg ved, at med de indstillinger vil billedet blive totalt overeksponeret og jeg skruer derfor et ND8-filter på.
Så tager jeg et billede af sneen hvor der er mindst mulig skygge (jeg har skiftet til manuel fokus, da der ikke rigtig er noget at fokusere på i sneen) og kigger på histogrammet. Histogrammet viser, at alt data er presset op mod den højre side og at billedet er overeksponeret – ikke godt. Jeg skruer ned for ISO til 100 og tager endnu et billede af sneen og kigger på histogrammet. Nu har histogrammet rykket sig lidt til venstre og der er oven i købet en smule plads hen til “kanten”. De indstillinger (f/1,8; 1/125 s; ISO 100; ND8) bliver mit udgangspunkt. Efterhånden som lyser forsvinder bliver lukkertiden længere og ISOen højere, indtil jeg skruer ND-filteret af. Da det er et ND8-filter, ved jeg præcis hvornår jeg kan tage det af og ændre mine indstillinger, så jeg får den samme eksponering.

Hvidbalancen har jeg sat til 5600 Kelvin i kameraet. Gruden til det, er at det svarer til den farvetemperatur der kommer ud af mine speedlights (som jeg sandsynligvis skal bruge). Sne og is har en tendens til at blive blålig ved farvetemperaturer der svarer til dagslys (dvs. omkring de 5500 Kelvin) og jeg går derfor ud fra, at jeg skal “varme” billedet i Lightroom bagefter. Grunden til, at jeg ikke bruger auto hvidbalance er, at det – ligesom med eksponering – vil ændre sig fra billede til billede alt efter hvor meget sne og himmel osv. der er med i billedet. Jeg skyder i RAW, så det er ikke noget problem at rette hvidbalancen bagefter men det ser bare ikke godt ud, hvis sneen er blå på det ene billede, rød på det næste, hvid på det næste osv. Så hellere en fast hvidbalance der er nogenlunde korrekt.

Eksempler og lidt ekstra

Min fremgangsmåde “on location” er som altid: komposition, eksponering, posering og redigering – ligegyldigt, om det er sommer eller vinter. I dette tilfælde laver jeg en komposition hvor modellen – Nathalie Sardorf – er “indrammet” af en allé af træer på begge sider og den hvide himmel og sne i top og bund. Jeg laver “tricket” med at eksponere efter sneen og kommer frem til, at f/1,8; 1/125 s; ISO 160 er den “korrekte” eksponering (stadig med et ND8-filter på). Jeg tager et billede af Nathalie og kontrollerer, at alt ser rigtigt ud – hvilket det gør.

Hvis jeg var en fotograf, der udelukkende brugte “naturligt” lys, ville næste trin være at posere modellen og lave billeder – men jeg synes, at der mangler lidt lys i Nathalies ansigt og da jeg ikke kan skrue op for eksponeringen uden at sneen bliver overeksponeret, tilføjer jeg lys fra speedlights i en softbox.





Et andet godt tidspunkt at tilføje lys på, er når modellens ansigt er “gemt”. I dette tilfælde er Nathalies ansigt “gemt” under hætten og hun falder næsten i et med landskabet. Med det ekstra lys kan man se Nathalies ansigt og billedet bliver nu mere et portræt end et landskabsbillede.





Mit lyssetup til dette shoot bestod i to speedlights i en paraply-softbox. Begge speedlights havde en trigger på, der gjorde, at jeg kunne fjernbetjene dem fra kameraet og dermed slap for at skulle åbne sofboksen hver gang jeg skulle justere lysstyrken. Grunden til, at jeg ikke nøjes med én speedlight er, at jeg til at starte med havde brug for den ekstra lysstyrke. I starten af shootet var solen fremme og begge speedlights var derfor på fuld styrke. Efterhånden som det blev mørkere, skruede jeg ned for lysstyrken fra speedlightsene og jeg kunne have skudt med en enkelt men det har sine fordele at skyde med to speedlights på 1/4 styrke fremfor én på 1/2 styrke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>